2024-11-06 10:30:54

Onugkha kæmper: Jeg er FCK's bedste angriber

German Onugkha er inde i en hård periode, hvor der er langt til spilletid, men angriberen mener fortsat, at han er FCK's bedste angriber og kæmper for at få overbevist Jacob Neestrup. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold På 10’eren
Artiklen fortsætter efter indholdet

ECL - 3. runde

FT

FCK

2 - 2

ISB

- Jeg forventer at blive topscorer igen. Det giver ikke mening at forvente mindre af mig selv.

Sådan lød det fra German Onugkha kort efter skiftet til FC København i sommer.

Siden har fortællingen dog været lidt en anden for FCK-angriberen, der ikke har fået et eneste minut på banen i de seneste fem kampe.

6. oktober var sidste gang sidste sæsons topscorer var på banen for FC København - her fik han sølle seks minutter mod Silkeborg.

Derefter er det blevet til fem kampe i træk på bænken.

Men den begrænsede mængde spilletid rokker ikke ved ovenstående udtalelse. 

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Onugkha kæmper: Jeg er FCK's bedste angriber
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Troen på egne evner er fortsat enorm hos angriberen. 

Det lod han blandt andre Bold vide, da han stillede op til interview ved FCK-træningen onsdag.

- Der er ikke noget, der er ændret. Jeg arbejder hårdt og forsøger at tilpasse mig og gribe chancen, når jeg får den. Jeg har det godt, og holdet præsterer godt. Vi arbejder stadig på at lære hinanden bedre at kende. 

- Selvfølgelig er det ikke nemt, men sådan er det nogle gange i fodbold. Lige nu er det en hård periode for mig, men jeg skal bare være fokuseret i alt, jeg foretager mig. Jeg lader mig ikke rive med følelsesmæssigt.

- Der er mange kampe forude, og jeg skal bare arbejde hårdt og vise Jacob Neestrup, at jeg er klar.

- Jeg føler, jeg er den bedste angriber, når vi træner. Vi har mange gode angribere, men jeg er overbevist om, at når man selv tror, man er den bedste, bliver man bedre.

- Det er på grund af mine afslutninger, mine instinkter, jeg er god med begge fødder og hovedet. Jeg har alt det, en angriber har brug for, lød det fra German Onugkha. 

Næste mulighed for spilletid er torsdag, når københavnerne møder Basaksehir i Conference League. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

ECL - 3. runde

FT

FCK

2 - 2

ISB

Annonce
Annonce

15 kommentarer

Se kommentarer