17-årige Tamás Szucs er netop skiftet til FC København.
Den unge midtbanespiller fra Ungarn har fået en treårig kontrakt i FC København.
Tamás Szucs fortæller, at skiftet til FC København er et stort, men det rigtige skridt i hans karriere.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er et stort skridt at tage for mig. Jeg er stolt over at komme til så stor en klub som F.C. København, og hele setuppet tiltaler mig meget, både på og udenfor banen.
- Det er en klub, der har øje for talenterne og ikke er bange for at give dem chancen, så det er det helt rigtige sted for mig. Jeg ved, at der venter masser af hårdt arbejde i det daglige, men det glæder jeg mig utroligt meget til. Det er en drøm for mig at kunne skifte til FCK, fortæller han til FCK's hjemmeside.
Tamás Szucs skifter fra ungarske Budapest Honved FC, hvor han har fået det meste af sin fodboldopvækst.

FC København
3F Superliga









