19-årige Theo Sander starter for anden kamp i træk inde for FC København.
Man skal ellers ikke mange måneder tilbage, før en udlejning af den unge målmand i allerhøjeste grad var på tale.
Som Bold kunne fortælle, var det FCK’s plan, at Sander skulle udlejes, og konkret viste Blackburn og Hibernian blandt andre interesse, ligesom andre danske klubber var på banen.
Det blev også et tema i Viaplays optakt til FCK-Lyngby, hvor Theo Sander selv indikerer, at knæproblemer var årsagen til, at han ikke kom videre i sommer.
- Planen var jo at få noget spilletid. Der var stadig lidt spørgsmål om mit knæ dengang, så det endte med, at jeg blev her og trænede med, og så er det jo gået okay, siger Theo Sander til Viaplay med et smil.


FC København
3F Superliga








