David Khocholava lægger støvlerne på hylden.
Det har FC København meldt ud søndag efter en lang periode, hvor skader har gjort det umuligt for forsvarsspilleren at spille fodbold.
Den 31-årige forsvarsspiller er derfor nødsaget til at stoppe karrieren, og han forlader derfor FCK.
Inden han endegyldigt stopper, får FCK-fansene dog mulighed for at sige ordentligt farvel, når der spilles hjemmebanekamp i Parken mod AGF den 28. juli.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi håber, at rigtig mange vil komme og sige farvel til David til den første hjemmekamp i Parken.
- Han fortjener en stærk afsked med klubben, og det er vigtigt at sende David godt videre i fremtiden, og han skal vide, at vi har sat pris på hans indsats i København.
- Han vil blive savnet, men døren vil altid være åben for David, når han kommer forbi, siger sportsdirektør Sune Smith-Nielsen til klubbens hjemmeside.
David Khocholava kom til FC København i juni 2021, og han står noteret for 62 kampe for klubben.

FC København
3F Superliga









