FC København har forlænget aftalen med Elias Achouri til 2028.
Det har klubben meldt ud lørdag morgen, og Jacob Neestrup er virkelig glad for forlængelsen.
- Elias spillede en utrolig stærk første sæson, hvor han fra første dag viste, at han nyder at spille i FC København. Han viste sig flot frem både nationalt og internationalt, og han har en unik evne til at skabe chancer.
- Det er en fornøjelse at arbejde med en spiller, som er så positiv i sin indstilling til at forbedre sig selv, sine holdkammerater og holdet. Han er vellidt i truppen og tager også ansvar socialt for de andre.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Elias har haft en svær opstart med lidt skadesudfordringer, så vi glæder os meget til at bringe ham helt op i gear igen og samtidig gøre ham endnu mere målfarlig – noget som han også selv ønsker at forbedre, siger Neestrup.
Achouri står foreløbig noteret for 49 kampe for FCK med fem mål og 16 assists til følge.
Elias Achouri kan runde 50 kampe, når FC Nordsjælland byder op til dans søndag.

FC København
3F Superliga







