Til sommer stod Sterling Yatékes aftale til at udløbe, men han fortsætter i FC Helsingør.
Angriberen har ellers været skadet siden august, men Helsingør har altså stor tiltro til Yatéke, som viste sig godt frem i sæsonstarten.
FC Helsingør skriver, at genoptræningen går planmæssigt, og Yatéke ventes tilbage i det nye år.
Artiklen fortsætter efter billedet

Den 24-årige frontløber kom til FC Helsingør i 2022 og har siden spillet 29 kampe og scoret fem mål for klubben.
FC Helsingør er næstsidst i NordicBet Ligaen med 10 point efter 17 runder.

FC Helsingør
NordicBet Liga





