



Everton blev søndag sendt hjem fra Birmingham med en lussing på hele 0-4, da klubben tørnede sammen med Aston Villa i Premier League.
Hjemmeholdet kom tidligt foran 2-0, og derfra så de sig ikke tilbage.
Efter kampen var Evertons James Tarkowski ikke tilfreds med indsatsen.
- Vi startede okay, men efter syv minutter kapitulerede vi. Jeg så dårligt kropssprog. Det var ikke manglende vilje som sådan, måske handlede det bare om dårlig disciplin.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Alle målene var forfærdelige. Jeg har ikke set dem igen, men inde på banen virkede de forfærdelige.
Ifølge den engelske forsvarer manglede den offensive skarphed hos Everton.
- Vi fik bolden ind i de rigtige områder offensivt, men vi manglede kvalitet på den sidste tredjedel af banen. Slutproduktet var ikke godt nok, udtalte Tarkowski ifølge BBC Sports.
Resultatet betyder, at Everton er på nul point efter to spillerunder.

Everton
Premier League










