
- Vi får aldrig straffe.
Det var ikke en tilfreds Sean Dyche, der udtalte sig efter deleren mod Newcastle.
Kampen endte 0-0, men det kunne have været anderledes. Undervejs i opgøret ville Everton nemlig meget gerne have haft et straffespark, da Dan Burn tacklede Dominic Calvert-Lewin, men Craig Pawsons fløjte forblev tavs.
Det er Dyche ikke tilfreds med, da han ser situationen anderledes.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg tror, han (Calvert-Lewin, red.) skal til at skyde. Jeg tror ikke, han (Dan Burn, red.) kan få bolden. Han forstyrrer skudmuligheden, og hvis det havde været på midten af banen, ville alle på stadion vide, at det er en forseelse, siger Dyche til Evertons hjemmeside.
- Som du ved, har vi en ret forfærdelig tendens til ikke at få straffespark, og det virker til, at vi aldrig får dem. Jeg vil gerne høre, om andre hold ville få et straffe som dette. Det tror jeg, de ville, siger Dyches ifølge Evertons hjemmeside.
Trods det manglende straffespark kan cheftræneren glæde sig over, at Everton endelig er kommet i gang med at høste nogle point i den indeværende Premier League-sæson.
Du kan læse mere om kampen mod Newcastle her.

Everton
Premier League










