2024-10-31 06:00:00

Knoldet græstæppe: EfB-træner bad om udsættelse

Lars Lungi Sørensen fortæller til Bold, at han bad om at få udsat pokalbraget mod AaB, fordi der også blev spillet kamp tirsdag på Blue Water Arena. Det betød nemlig, at græstæppet var godt medtaget onsdag aften.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Esbjerg
Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - 4. runde

FT

EFB

0 - 2

AaB

24'
0 – 1
Mathias Jørgensen
Mål
73'
0 – 2
Mathias Jørgensen
Mål

Der har været godt gang i fodbolden på Blue Water Arena denne uge.

Først var der landskampe, da Danmarks kvinder tog imod Hollands ditto tirsdag i det vestjyske.

Onsdag var det så Esbjerg fB's tur til at bruge egen bane, da AaB kom forbi i pokalturneringens ottendedelsfinaler.

Her var det ganske tydeligt, at efterårsbanen var godt medtaget, hvilket blandt andet betød en del knolde på banen.

Det bemærkede flere af aktørerne, hvilket også gælder for Esbjerg-træner Lars Lungi Sørensen, som fortæller, at han havde prøvet at komme problemet i forkøbet.

- Den har jo været bedre, men nu havde vi den her landskamp, hvor begge hold trænede på banen mandag og spillede kamp tirsdag, og vi skulle så spille her onsdag.

- Jeg havde spurgt, om vi kunne få den flyttet en uge, så vi kunne gå og lappe på banen, men det kunne åbenbart ikke lade sig gøre.

- Det er, hvad det er. Det kan vi ikke ændre på.

Er det langt fra optimalt, eller hvad hører jeg dig sige?

- Ja, ja. Vi plejer at have en bedre bane, og det var da ærgerligt, vi ikke havde det.

- Mere har jeg ikke at sige til det, lyder det fra Esbjerg-træneren.

Græstæppet på Blue Water Arena får nu lov at hele lidt i tre dage, inden Esbjerg igen gør brug af det søndag, når Hobro kigger forbi.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - 4. runde

FT

EFB

0 - 2

AaB

24'
0 – 1
Mathias Jørgensen
Mål
73'
0 – 2
Mathias Jørgensen
Mål
Annonce
Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer