Der er topbrag på menuen i 2. division, når B.93 med Nicolaj Thomsen på holdet skal en tur til Vestjylland for at møde Esbjerg fB på søndag.
De to mandskaber har begge 29 point i toppen af rækken, men Esbjerg fB har en kamp i hånden.
Esbjerg-spiller Hans Høllsberg, der er lejet i Vejle Boldklub, siger til EfB TV, at det bliver et brag af en kamp.
- Jeg glæder mig megameget. Det er jo en topkamp, så det bliver en fed kamp. B.93 har haft en god stime som os selv, så det bliver en fed kamp, siger Hans Høllsberg og tilføjer:
- Det er altid fedt at spille hjemme. Der er en helt anden opbakning, og der er en fed stemning, så det giver en masse.
Høllsberg fik lov til at opleve stemningen på Blue Water Arena i hjemmekampen mod Kolding IF, og han håber, at der kommer god knald på lægterne.
- Stemningen er god, synes jeg. Der er god tro på tingene, og vi glæder os alle sammen til at spille igen, så der er god stemning, siger den 20-årige midtbanespiller og tilføjer:
- Vi håber på at se så mange som muligt, og der var fed opbakning senest. De (Fansene, red.) betyder meget mere, end de tror.
Opgøret bliver sat i gang klokken 15 på søndag.


Esbjerg fB
2. division









