2024-07-16 16:09:15

Bellingham hylder Southgate: Bragt håb og glæde tilbage i England

Jude Bellingham takker Gareth Southgate for indsatsrn som engelsk landstræner. Real Madrid-spilleren mener, den 53-årige manager har bragt håbet og glæden tilbage i England.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Tidligere tirsdag stod det klart, at det engelske landshold skal have ny træner.

Gareth Southgate stopper efter 102 kampe i spidsen for mandskabet.

Undervejs har han gjort stort indtryk på Real Madrid-spilleren Jude Bellingham, som i et opslag på Instagram hylder Southgate.

- Jeg vil gerne takke Gareth og hans stab for de gode minder. Det har været en emotionel rutsjebanetur, som har bragt håbet og glæden tilbage i vores land.

Artiklen fortsætter efter billedet

England -Bellingham hylder Southgate: Bragt håb og glæde tilbage i England
Foto: Kai Pfaffenbach/Reuters/Ritzau Scanpix

- Det har været et privilegium at blive ledet af en så dedikeret og passioneret person.

- Gareth er ikke bare en af de bedste trænere i landsholdets historie, men han er også et fantastisk menneske, skriver Jude Bellingham på sin Instagram-profil.

Southgate førte England frem til to EM-finaler samt en VM-semifinale. 

Annonce
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer