2024-10-15 22:27:23

Englands U21 smadrede Azerbaijan og sikrede sig EM

Englands U21-landshold moste Azerbaijan 7-0 og samtidig tabte Ukraine til Serbien, hvilket betyder, at de unge englændere er klar til EM. 

Der var meget på spil, da det engelske U21-landshold gik på banen mod Azerbaijans ditto.

Forud for opgøret var de engelske talenter placeret på andenpladsen i EM-kvalifikationsgruppen bag Ukraine, der var to point foran. 

Derfor var talen også klar fra start - kun sejren talte, mens Ukraine samtidig skulle tabe point til Serbien.

Og man må sige, at alt gik op i en højere enhed for de unge engelske stjerner. 

Artiklen fortsætter efter billedet

EM U21 -Englands U21 smadrede Azerbaijan og sikrede sig EM
Foto: Lee Smith/Reuters/Ritzau Scanpix

7-0 blev Azerbaijan sendt hjem med -  Charlie Cresswell, Callum Doyle, James McAtee, Elliot Anderson, Dane Scarlett, Omari Hutchinson og et selvmål stod for de engelske scoringer.

Samtidig snublede Ukraine fuldstændig og løb ind i et 0-1-nederlag.

Og det betyder altså, at de unge englændere nu er klar til EM - ligesom Danmark - omvendt må Ukraine nu kæmpe i playoff for at sikre sig EM-billetten. 

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten