Svenske Djurgården er klar til Conference League.
Det er de, efter at de overbevisende slog slovenske Maribor på udebane i returopgøret med 1-0.
Den første kamp i det svenske endte ligeledes 1-0.
Allerede efter fire minutter var Maribor i knæ, da Deniz Hummet bragede et hårdt skud af sted inde i feltet.
Og et eventuelt slovensk comeback blev ikke lettere af, at Lan Vidmar skrabede sit andet gule kort til sig efter en times spil.
Artiklen fortsætter efter billedet

I den sidste halve time var det fortsat svenskerne, der derfor havde mest af spillet mod timands-Maribor.
Flere mål fik de dog ikke.
Danske August Priske kom på banen med fem minutter tilbage, og han formåede at få et gult kort inde i tillægstiden.
Peter Therkildsen, der også har dansk pas, kom ikke på banen.

Djurgården
ECL-kval










