Når Danmark går fra banen i Serbien mandag den 18. november, er det landsholdets sjette kamp på 74 dage.
Opgørene har fordelt sig på tre separate landsholdssamlinger i et travlt efterår, hvor hele Nations League-gruppen har skullet afgøres.
Landsholdets alletiders kamprekordholder, Christian Eriksen, har indtil videre været i aktion under alle Danmarks kampe i 2024.
Men det tætte program på landsholdet, der skal balanceres med deltagelse i fire turneringer med Manchester United, passer den 32-årige midtbanespiller ganske fint.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det har jo været vant til i mange år. Jeg ved, at til marts er det 15 år, jeg har været på landsholdet. Og det er virkelig fedt. Selvfølgelig ved man i denne her periode, at klubberne er ved at komme tættere på det endnu hårdere program, hvis du spiller i Premier League, hvor juleprogrammet kommer.
- Men det er jo sådan, et program er. Det er jo ikke, fordi der er kommet mange flere landskampe. Der er jo bare kommet Nations league-kampe i stedet for træningskampe. Jeg glæder mig stadig til at komme hjem til landsholdet.
- Om det er i maj, eller det er i juli måned, eller hvornår det er, så møder man glad ind på landsholdet, siger den danske Manchester United-spiller.
Christian Eriksen kan spille sin landskamp nummer 139, når Danmark fredag aften tager imod Spanien i Parken. Der er kampstart klokken 20:45.

Danmark
UEFA Nations League A











