
Det er noget af en rejse, 25-årige Mads Roerslev har været på.
Fra at have været et mislykket talent i FC København og haft et par halvdårlige lejeophold – blandt andet i Vendsyssel – til en tur til Brentford i 2019.
Her blev højrebacken til en start en del af B-holdet, men siden er det gået stærkt, og han er nu mere eller mindre fast inventar i Premier League - stadig for Brentford.
Og mandag nåede karrieren et nyt højdepunkt, da han fik debut i Danmarks 0-0-kamp mod Serbien
- Det har været en meget turbulent tur. Det gør mig også ekstra stolt nu, og jeg håber, min familie er super stolt af mig.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er nogle hårde ting, jeg har gået igennem, og nu står jeg her med landsholdstrøjen. Det er en milepæl og forløsning, fortalte Mads Roerslev efter kampen til den danske presse herunder Bold.
Den 25-årige højreback satte samtidig ord på, hvordan det var at få debut for Danmark.
- Det var fantastisk at trække landsholdstrøjen over hovedet for første gang. Den debut var længe ventet. Jeg er glad og stolt, lød det.
Du kan læse om kampen her.
Resultatet mod Serbien betyder, at Danmark enten skal møde Frankrig, Portugal eller Tyskland, når der fredag i UEFAs hovedkontor i Nyon trækkes lod til kvartfinalerne i Nations League.


Danmark
UEFA Nations League A









