Betydningen af landskampen mod Serbien var ikke til at tage fejl af. For Danmark, for spillerne og for den nytiltrådte landstræner Brian Riemer.
For på mange måder var den skelsættende for fremtiden. For enten skulle Danmark fortsætte på første klasse i det bedste selskab i A-gruppen, ellers skulle de måske ned i B-gruppen. Og endnu vigtigere ét point ville sikre topseedning til VM, når der 13. december er lodtrækning.
- Jeg indkaldte Yussuf Poulsen, Kasper Schmeichel, Jannik Vestergaard og Christian Eriksen til et lille ekstra møde før kampen mod Serbien, hvor vi havde en del spillere væk og mange nye. Derfor bad jeg de fire om at sætte sig ekstra igennem. De skulle løfte det her op, forklarer Brian Riemer.
Han var godt tilfreds med det resultat, han fik set på banen, hvor danskerne fightede sig til det vitale point mod Serbien.
Landstræneren kaldte Kasper Schmeichels indsats for en super præstation.

Artiklen fortsætter efter billedet

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix.
- Kasper er en enormt vigtig spiller for det her hold. Han har spillet 110 kampe for det her hold. Han er rutineret og ved, hvordan den skal kampe skal spilles.
- For det handler om at tage ansvar. Både på banen og i omklædningsrummet. Og det gjorde Kasper i så vigtig en kamp, siger Brian Riemer.
Han valgte ikke Kasper Schmeichel, der var anfører under EM-slutrunden, men i stedet Christian Eriksen til at bære bindet i Pierre-Emile Højbjergs fravær.
- Pierre er vores anfører. Vi har andre på landsholdet, der er anfører på hver deres måde.
- Kasper er en stor leder og anfører. Det er Christian Eriksen også, men bare på en anden måde.
- Valget mod Serbien faldt på den mest benyttede danske spiller nogensinde. Men både Kasper og Christian er superrepræsentanter for det danske landshold, pointerer Brian Riemer.


Danmark
UEFA Nations League A








