Det er en speciel kulisse, der venter de danske stjerner, når de mandag aften løber på banen på Dubocica Stadion i Leskovac.
Der er udsolgt, men der kan også kun sidde 8000 tilskuere - heraf er et par hundrede af dem danske.
Men trods den lave stadionkapacitet forventer den danske landstræner Brian Riemer, at der kommer smæk på lægterne.
- Det er varmblodet folk, der har følelserne uden på tøjet. Jeg har også læst mig til, at de ved godt, at kampen betyder noget.
- Der bliver selvfølgelig tryk under kedlerne. Men hvis jeg kender mine spillere ret, vil de hellere have det end en kedelig atmosfære et andet sted, lød det fra den danske landstræner.
Inden dagens kamp er serbiske fodboldforbund kommet med en appel til de serbiske fans, hvor de beder dem om at opføre sig pænt.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det skyldes, at nationen er under særlig bevågenhed af UEFA, efter de tidligere er blevet straffet, fordi nogle fans opførte sig racistisk under EM, og derfor var der blandt andet ikke udebanefans, da Danmark og Serbien mødte hinanden i Parken.
Det kan du læse mere om her.
Bold har mandag snakket med DBU-direktør Erik Brøgger Rasmussen omkring, hvad der venter de danske fans. Her slog direktøren fast, at fansene ikke skal frygte noget. Læs mere om det her.
Det er mandag aften klokken 20.45, at Danmarks Nations League-gruppe skal afgøres.
Danmark er med et point sikret at holde Serbien bag sig og dermed kvalificere sig til Final-8 via gruppens andenplads.
Du kan få dig et større overblik af kampens betydning her.


Danmark
UEFA Nations League A










