Landsholdet har fundet sin nye anfører.
Valget er faldet på Pierre-Emile Højbjerg, som dermed afløser Simon Kjær i rollen som kaptajn for de danske tropper.
Højbjerg har på sin Instagram-profil sendt en hyldest afsted til Kjær, nu hvor anførerbindet er gået videre.
- Største respekt for din karriere på Landsholdet. Alle os omkring har nydt din væremåde, lederskab og ambitioner hver eneste gang, vi var samlet.
Artiklen fortsætter efter billedet

- En ting er sikkert med dig, du rejser dig altid igen. En kriger af hjertet.
- Stor krammer fra anfører til anfører, skriver Pierre-Emile Højbjerg på sin Instagram-profil.
Bold kunne i sidste uge løfte sløret for, at 35-årige Simon Kjær havde valgt at stoppe sin karriere i rødt og hvidt.
Her blev det i alt til 132 kampe for Simon Kjærs vedkommende.

Danmark
UEFA Nations League A











