2024-10-07 23:05:00

Hjulmand nævnte Nicolaisen: Kun mails siden da

Rasmus Nicolaisen fortæller om minimal korrespondance mellem ham og DBU, siden den tidligere landstræner Kasper Hjulmand nævnte ham som en bobler for halvandet år siden. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Alicante
Artiklen fortsætter efter indholdet

Nations L. A - 3. runde

FT

SPA

1 - 0

DAN

For halvandet år siden blev Rasmus Nicolaisen nævnt som en bobler til landsholdet. 

Dengang hed landstræneren Kasper Hjulmand, og han forsikrede, at man i landsholdets stab ville se nærmere på den profilerede Toulouse-stopper i den efterfølgende tid. 

- Han har aldrig været med os før, men vi kigger på ham, og vi vil kigge nærmere på ham i den næste tid, sagde Hjulmand i marts 2023.

Det blev dog aldrig til en udtagelse under Hjulmand, og generelt har korrespondancen mellem DBU og Nicolaisen været minimal, frem til han i sidste uge blev nævnt blandt de 25 spillere, som Lars Knudsen har valgt til de to Nations League-kampe mod Spanien og Schweiz. 

Det fortæller han, da Bold spørger ind til dialogen ved mandagens mixed zone i Alicante. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Nations League A -Hjulmand nævnte Nicolaisen: Kun mails siden da
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Du har fortalt, at du blev bekendt med udtagelsen til landsholdet på Instagram. Har du slet ikke haft dialog med DBU, siden Hjulmand nævnte dig for halvandet år siden?

- Der har været nogle mails, hvor de skulle bruge nogle forskellige ting på en. 

- Men derfra og til at blive udtaget er der stadig et stykke vej. 

- Nu fandt jeg ud af det på Instagram og har så været i kontakt med dem efterfølgende, siger Nicolaisen, der uddyber, hvad mailsene præcist har omhandlet. 

- Det er jo, om man er en del af den store trup og ting i den dur. 

Forud for alle landskampsperioder skal DBU orientere klubberne til de spillere, der potentielt kan blive udtaget. 

Det gælder også for en god portion spillere, der måske er et stykke fra at nå den foretrukne trup, da der som bekendt kan opstå skader og andet, som gør, at landsholdet skal indkalde erstatninger. 

Klubberne kan selv vælge, hvorvidt orienteringen skal gives videre til den pågældende spiller. 

Troede på det i september
Selv om Nicolaisen har måtte værne sig med tålmodighed, har han hele tiden bevaret troen på, at han en dag skulle få chancen på landsholdet. 

Især i denne sæson har troen fået et boost. 

- I september lagde jeg også mærke til, at der var lidt skader i forsvaret. Der var udtaget tre stoppere, så det kunne også have været der. 

- Jeg følte, at jeg var på et godt niveau og havde leveret godt i et længere stykke tid, siger forsvarsspilleren, der er glad for, at han endelig kan få lov til at vise sig frem i landsholdsregi. 

- Det er fedt. Det er spændende, og det er en drøm, der går i opfyldelse. Det tror jeg, at enhver spiller kan skrive under på, afslutter Nicolaisen. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

Nations L. A - 3. runde

FT

SPA

1 - 0

DAN

Annonce
Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer