Her kan man tale om en effekt med hurtigt udbytte.
I marts blev Lars Knudsen hyret som dødbold-træner på landsholdet.
Målet var at forbedre de danske dødbolde.
Det er en offentlig hemmelighed, at Kasper Hjulmand har været stærkt utilfreds med de danske dødbolde i 2023.
De har simpelthen fået alt for lidt udbytte af de mange muligheder, som et hjørnespark, frispark og andre dødbolde giver.
Mod Sverige gik der 79 sekunder, så havde Danmark scoret efter en dødbold – hjørnespark.
Artiklen fortsætter efter billedet

Christian Eriksen servede, Pierre-Emile Højbjerg scorede ved forreste stolpe.
Faktisk så man en stor effekt af det arbejde Lars Knudsen har sat i gang. For Danmark var farlige på de seks første hjørnespark før pausen.
Alle situationer førte til afslutning mod målet.
- Stor ros til Lars Knudsen. Langt det meste viste vi ikke i Parken.
- For vi har gemt det bedste til EM. Der er meget mere i posen, siger Kasper Hjulmand med et skævt smil.
Man så ellers mange varianter af hjørnesparkene fra Christian Eriksen i Parken. Det korte, det lange og ét ude i feltet.
Variationen var virkelig stor, men der er åbenbart mere godt i vente under EM-slutrunden på den front.

Lars Knudsens arbejde som dødbold-træner havde effekt mod Sverige. Foto: DBU.
- Sådan en scoring giver tro på vi skal sætte noget nyt, kreativt op. Det handler ofte om de simple ting, men det er et element som er med til at gøre os farlige, som vi slet ikke var i 2023 på dødbolde, siger Kasper Hjulmand og pointerer, at alle dødbolde er sat op på en sådan måde, at Danmark skal komme til afslutning.
Og det skete også efter de første seks hjørnespark mod svenskerne.
Lars Knudsen er til daglig ansat i Augsburg, hvor han arbejder sammen med Jess Thorup og Jakob Friis.
Jobbet som dødboldtræneren har han taget for Danmark under EM-slutrunden.



VM
Danmark











