2024-10-15 22:30:00

Ingen fest til Kvistgaarden: Skal køre en minibus hjem

Mathias Kvistgaarden fortæller, at han ikke kan give den gas med U21-landsholdet, da han skal køre en minibus til Sjælland.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold på Vejle Stadion
Artiklen fortsætter efter indholdet

EM U21 - 1. runde

FT

DAN

2 - 0

ISL

32'
1 – 0
Tochi Chukwuani
Mål
59'
2 – 0
Mathias Kvistgaarden
Mål

Der var godt gang i den hos U21-landsholdet tirsdag aften.

Her kunne Danmark både fejre en 2-0-sejr over Island samt en billet til næste sommers EM.

Og den fik ikke for lidt i omklædningsrummet blandt de danske talenter i Vejle, hvor der var høj musik og fantastisk stemning.

Der er dog én spiller, som skal holde sig i ro.

Mathias Kvistgaarden er nemlig blevet udpeget til at være buschauffør i nat.

Artiklen fortsætter efter billedet

EM U21 -Ingen fest til Kvistgaarden: Skal køre en minibus hjem
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

- Der er flere af os, der skal køre hjem til Sjælland. Jeg skal køre en vogn hjem til Sjælland. 

Altså, skal du køre selv? 

- Jeg skal selv køre. Jeg skal have nogle af drengene med i en lille minibus, siger Mathias Kvistgaarden til Bold med et smil.

Det er en DBU-minibus, som Kvistgaarden skal køre til Sjælland, hvor han har flere af sine medspillere som passagerer.

Det er dog ikke det sjoveste for den offensive profil, når man ellers kunne fejre en EM-billet.

- Hvis jeg skal være ærlig, er det jo pisserirriterende. Man har jo lyst til at slå sig lidt løs. Men sådan er det.

- De her landsholdsterminer slutter desværre altid på en tirsdag, og det er selvfølgelig skideuheldigt, griner Mathias Kvistgaarden.

Han melder dog om god stemning blandt resten af truppen.

- Det var en lidt sjov fornemmelse, for vi vidste godt, at vi var videre inden. Men det skal fejres nu, hvor vi skal hygge os i omklædningsrummet med omtanke.

- Vi skal tilbage til klubberne, da vi også alle har en turnering, som er i gang.

For Mathias Kvistgaardens vedkommende skal han i aktion for Brøndby på mandag, hvor de gæster AGF i Superligaen.

Kvistgaarden kom desuden på tavlen i Danmarks 2-0-sejr, men han løb ind i lidt problemer med sit knæ.

Artiklen fortsætter efter indholdet

EM U21 - 1. runde

FT

DAN

2 - 0

ISL

32'
1 – 0
Tochi Chukwuani
Mål
59'
2 – 0
Mathias Kvistgaarden
Mål
Annonce
Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer