2024-10-16 06:30:00

Conrad Harder fik U21-debut: Der kommer mere fra ham

Steffen Højer var glad for, at han fik givet debut til Conrad Harder, selv om det ikke blev til mål for angriberen på U21-landsholdet.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold på Vejle Stadion
Artiklen fortsætter efter indholdet

EM U21 - 1. runde

FT

DAN

2 - 0

ISL

32'
1 – 0
Tochi Chukwuani
Mål
59'
2 – 0
Mathias Kvistgaarden
Mål

Conrad Harder har haft nogle begivenhedsrige måneder.

Et gennembrud i Superligaen, et skifte til Sporting og nu debut for U21-landsholdet.

Tirsdag aften fik den unge danske angriber sin første kamp for Steffen Højers tropper, da han blev indskiftet til anden halvleg.

Landstræneren var da også tilfreds med det, som han så fra Harder.

- Conrad gjorde det mega godt til træning, og jeg havde glædet mig til at sætte ham på banen. Jeg synes, han fik en rigtig fornuftig debut. 

- Jeg tænker, han gerne ville have været kommet frem til lidt mere og lavet nogle mål, men han gjorde det okay.

Artiklen fortsætter efter billedet

EM U21 -Conrad Harder fik U21-debut: Der kommer mere fra ham
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

- Han er helt klart en mand, vi kommer til at se meget mere til på det her hold, siger Steffen Højer til Bold.

Inden kampen talte Bold med landstræneren, som var ude og rose Conrad Harder.

Sporting-danskeren har nemlig et helt vildt skud, men det fik man ikke at se på Vejle Stadion.

- Nej, men jeg ventede lidt på, at det kom. Han kom ind i anden halvleg, hvor vi havde en periode, hvor vi gjorde det mindre godt. 

- Men nu var han med til at vinde 2-0, mens at vi lige har kvalificeret os til EM. Så det er vel okay.

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Danmark slog Island med 2-0, hvor Tochi Chukwuani og Mathias Kvistgaarden kom på tavlen.

Artiklen fortsætter efter indholdet

EM U21 - 1. runde

FT

DAN

2 - 0

ISL

32'
1 – 0
Tochi Chukwuani
Mål
59'
2 – 0
Mathias Kvistgaarden
Mål
Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten