2024-09-10 20:10:09

Kjerrumgaard strålede i dansk storsejr

Luca Kjerrumgaard scorede to basser, da Danmarks U20-landshold rundbarberede Sverige hele 4-1.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

To kampe. To sejre. 

Det er facit for de danske U20-stjerner, der i september har spillet to testkampe mod Sverige. 

Den første af slagsen endte 1-0 til Danmark, mens danskerne i tirsdagens testkampe klaskede svenskerne hele 4-1.

Henrik Meister, der bare fortsætter med at imponere, åbnede ballet allerede efter tre minutter, hvor han med den varme venstreskøjte trillede bolden fladt i kassen. 

Det hurtige mål var den 20-åriges første i den danske uniform. 

Han var dog slet ikke den eneste, der fik lov til at åbne sin målkonto på det danske U20-hold.

Det gjaldt også Clement Bischoff, der - modsat Meister - med højrefoden udplacerede Sveriges keeper. 

Det unge danske stjerner var i legehumør tirsdag aften, og i sidste halvdel af anden halvleg gjaldt det især Luca Kjerrumgaard.

Den unge angriber har vist storform i OB, og det fortsatte han i den grad med i den hvide, danske udebanetrøje.

Først blev han smukt sendt i dybden af Mads Bomholt, og her kvitterede Kjerrumgaard med at score stensikkert.

Herefter scorede Sverige, inden Kjerrumgaard doblede målhøsten og gjorde det til 4-1, som også blev slutresultatet.

OB-angriberen har nu scoret 17 mål i 14 kampe på tværs af alle turneringer. 

Annonce
Annonce

10 kommentarer

Se kommentarer