2024-03-26 06:00:00

Vil skrive DBU-historie: Har stået på alle slides

U19-landsholdet vil gøre alt for at kvalificere sig til EM for første gang nogensinde. For at gøre det skal de slå Portugal tirsdag. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

EM U19 - 3. runde

FT

DU1

2 - 0

P19

Det danske U19-landshold har den seneste uges tid arbejdet stenhårdt mod ét fællesmål.

Landsholdet, som styres af Morten Eskesen, vil til EM som det første danske U19-landshold nogensinde.

Missionen har fået den perfekte start. Serbien og Grækenland blev besejret i sidste uge, men nu venter endnu en hård opgave i form af Portugal. 

Portugiserne, som har en bedre målscorer end Danmark, har også maksimumpoint, og da der kun er et hold, der går videre, så er alt  på spil under tirsdagens kamp, hvor Danmark altså skal bruge en sejr for at spille sig videre. 

Men Brøndby-talentet Clement Bischoff, som lagde op til det afgørende mål mod Grækenland, har stor tiltro til, at det godt kan lade sig gøre.   

- Der er ingen tvivl om, at det er et utroligt stærkt portugisisk hold, som vi også har mødt nogle gange før. Jeg var ikke med på det tidspunkt, men vi har en okay historik mod dem.

Artiklen fortsætter efter billedet

EM U19 -Vil skrive DBU-historie: Har stået på alle slides
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

- Det er et hold, som er rigtig stærkt, men vi ved også, vi kan spille med. Der er ikke nogen tvivl om, de har nogle utroligt gode og hurtige kantspillere, som vi skal have fokus på. 

- Men vi ved også, at vi har et solidt fundament, siger han til Bold.

Og drømmen er klar. De danske talenter vil til EM.

- Det er selvfølgelig en kæmpe drøm. Det er derfor, vi er her. 

- Det er det, vi har set på alle slides, siden vi blev U19-landsholdet ved første samling. Det var, at vi skal til EM. Vi skal være de første, der gør det i DBU’s historie.

- Det er egentlig bare det, vi går efter. Det vil være fantastisk at kunne tage derned til sommer med en mission dernede. 

- Men først og fremmest bliver finalen utrolig spændende. Vi har en enorm tro på det, og vi har et enormt stærkt hold.

- Så vi forventer egentlig af os selv, at vi går ind og vinder kampen og kommer til EM. Det har været vores mål hele tiden, siger han.

Det danske sammenhold er en stor styrke
U19-landsholdet er en samling af spillere fra hele Danmark og Europa.

Klubber som FC Midtjylland, FC København, FC Nordsjælland, Brøndby IF, AC Milan, CD Mafra og Utrecht kan nævnes, og selvom alle spillere ikke nødvendigvis har noget at gøre med hinanden til daglig, så er sammenholdet godt.

Det fortæller AC Milan-angriberen Alexander Simmelhack, som blev matchvinderen i lørdagens kamp mod Grækenland.

- Det virker som om, at alle kender hinanden godt. 

- Der har faktisk været en del udskiftning det sidste år, men folk snakker godt sammen, og alle har det godt med hinanden, siger han.

Offensivspilleren fortæller også, at han ligesom Bischoff forventer en hård kamp mod portugiserne.

- Vi er godt klar over, at det er en klassemodstander, vi møder, som nok også er på højere niveau end Serbien og Grækenland.

- Vi ved, vi møder et klassehold med spillere, der har en høj værdi. Det bliver en svær kamp, hvor træthed også kan spille en stor rolle, lyder det.

Kampen mellem Danmark og Portugal sparkes i gang klokken 16.

Artiklen fortsætter efter indholdet

EM U19 - 3. runde

FT

DU1

2 - 0

P19

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten