2024-07-17 06:40:00

Danmark er klar til EM: Vi kan tillade os at drømme

Katrine Veje og Pernille Harder mener, at Danmark kan tillade sig at drømme stort inden EM, da der er et stort potentiale i holdet.

Bold på Vejle Stadion
Artiklen fortsætter efter indholdet

- 6. runde

FT

DAN

2 - 0

CZE

55'
1 – 0
Signe Bruun
Mål
63'
2 – 0
Janni Thomsen
Mål

Det er ved at være en vane, men de danske kvinder har igen kvalificeret sig til en slutrunde.

For ottende gang i træk skal Danmark være med ved EM, når det næste sommer går løs i Schweiz.

EM-billetten kom i hus efter en kvalifikation, hvor Danmark leverede flot spil og imponerende resultater.

Det har igen været med Katrine Veje som en af de bærende kræfter, og hun har været imponeret over holdet.

- Lad os bare drømme. Jeg synes, vi spillede virkelig godt til VM og havde en fantastisk slutrunde. Så for os kan vi tillade os at drømme stort med det her hold.

- Vi er så mange talentfulde spillere, så vi skal turde drømme stort. 

Artiklen fortsætter efter billedet

EM-kvalifikation -Danmark er klar til EM: Vi kan tillade os at drømme
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

EM-guld? 

- Ja, måske. Men lad os vente med den, siger Katrine Veje med et stort smil til Bold efter tirsdagens kamp mod Tjekkiet.

Vi kan slå de bedste
Tirsdagens kamp var den sidste i kvalifikationen, hvor Danmark hjemme på Vejle Stadion sørgede for en 2-0-sejr.

Det var også med anfører Pernille Harder på holdet, og hun er fortrøstningsfuld på holdets vegne ved det kommende EM.

- Jeg synes, at vi har et rigtigt stort potentiale. Hvis vi spiller op til vores bedste, kan alt ske. 

- Det er også bare vigtigt, at vi spiller op til vores bedste hele tiden, for at vi kan vinde over de bedste.

Harder var også den store stjerne tilbage i 2017, da Danmark gik til finalen ved EM og fik sølv.

Hvis det skal ske i Schweiz i 2025, har danskerne også brug for de berømte marginaler.

- I slutrunder handler det også lidt om tilfældigheder en gang imellem. Så vi skal være gode, selvfølgelig, men det handler også om at have tur i den, så det kan gå vores vej. 

- Det er sådan, det er til slutrunder. I 2017, da vi gik til finalen, var det sådan. Vi spillede godt, men der var også mange ting, der gik vores vej.

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix.

Kan man drømme om en gentagelse af 2017?

- Selvfølgelig drømmer vi om det. Det gør vi jo hver gang, vi tager til en slutrunde. Det er svært at sige nu, hvor vi står om et år, men det må vi se på, afslutter Pernille Harder.

Slutrunden i 2025 bliver sparket i gang den 2. juli.

Så det kommende år kan Katrine Veje, Pernille Harder og resten af landsholdet se frem mod et muligt nyt eventyr i Schweiz.

Artiklen fortsætter efter indholdet

- 6. runde

FT

DAN

2 - 0

CZE

55'
1 – 0
Signe Bruun
Mål
63'
2 – 0
Janni Thomsen
Mål

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten