2024-03-28 21:33:00

Norsk La Liga-bomber undskylder: Blev misforstået

Den norske Celta Vigo-angriber Jørgen Strand Larsen undskylder til klubbens fans efter en række udtalelser tidligere på ugen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

La Liga - 30. runde

FT

CEL

0 - 0

RAY

- Jeg har endnu ikke spillet for en stor klub.

Sådan lød det tidligere på ugen fra Jørgen Strand Larsen, da han var samlet med det norske landshold. 

I interviewet med RNK fortalte Celta Vigo-angriberen, at hans agenter arbejder på et sommerskifte, og disse udtalelser er ikke gået ubemærket hen i det spanske.

Den 24-årige nordmand har nemlig været nødsaget til at undskylde til Celta Vigos fans.

- Jeg vil altid respektere Celta og fansene, som altid har behandlet mig godt. Jeg har været glad i Vigo, siden jeg ankom, og jeg håber, at det bliver ved med at være sådan.

Artiklen fortsætter efter billedet

La Liga -Norsk La Liga-bomber undskylder: Blev misforstået
Foto: Albert Gea/Reuters/Ritzau Scanpix

- Spørgsmålene og svarene omkring min fremtid er blevet misforstået. Jeg vil gerne nå mit højeste niveau som spiller, men lige nu er jeg glad for at give alt for Celta.

- I denne uge vil I få lidt mere information om denne misforståelse, der har såret mig meget, lyder det fra nordmanden i et interview til klubbens sociale medier.

Jørgen Strand Larsen har kontrakt med Celta Vigo frem til sommeren 2028.

I indeværende sæson står han noteret for ti scoringer i den spanske La Liga. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

La Liga - 30. runde

FT

CEL

0 - 0

RAY

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten