Burnley må undvære irske Michael Obafemi til starten af den nye Premier League-sæson.
Det har oprykkerne meddelt tirsdag.
Angriberen er blevet ramt af en baglårsskade under en landskamp, og den holder ham ude i minimum et par måneder.
Artiklen fortsætter efter billedet

Obafemi var lejet ud til Burnley fra Swansea i sidste halvdel af sidste sæson, hvor han spillede 14 kampe, scorede to mål og lavede et enkelt oplæg.
I lejeaftalen var der en købsoption, som Burnley har benyttet sig af.
Burnley starter Premier League-sæsonen den 11. august mod Manchester City.

Burnley
Premier League





