2024-11-16 17:54:23

Flot halvsæson af Brønshøj: Pissesjovt at være her

Den ene del af Brønshøj Boldklubs trænerduo, Bo Holden, gør status over en flot halvsæson, hvor oprykkerne overvintrer på en andenplads i 3. division. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Brønshøj Boldklub går på vinterpause med hovedet højt. 

Klubben, der rykkede op til 3. division efter den forgangne sæson, overvintrer på en imponerende andenplads i tabellen. 

Det blev cementeret efter dagens 2-0-sejr over VSK Aarhus, og det er den ene del af klubbens trænerduo, Bo Holden, glad for. 

- Vi synes, det er pissesjovt at være her for at sige det lige ud. Der er jo et sammenhold på kryds og tværs, som gør, at man bare synes, det er sjovt. I er jo skøre, og det er vi også blevet. 

- Er der det? Uden pis - første mål er jo at komme i top seks, for så kan man ikke rykke ud. Hvad der så sker derfra, må vi tage, fortæller Bo Holden til Brønshøjs YouTube-kanal. 

Holdens trænerkollega, Jan Faber, stod ved siden af ham i interviewet. 

Du kan læse mere om dagens sejr over VSK Aarhus her. 

Annonce
Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer