2024-08-23 16:24:29

Brøndby har Per Nielsens afløser på plads

Brøndby IF meddeler fredag eftermiddag, at man har ansat norske Bengt Sæternes som ny cheftræner for kvindeholdet.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Kvindeliga - 3. runde

FT

BIF

1 - 0

HBK

Efter mere end ni år i spidsen for Brøndbys kvindehold blev Per Nielsen tidligere på sommeren fyret.

Derfor har man været på jagt efter en ny cheftræner, og ham har man nu fundet.

Fredag eftermiddag oplyser Brøndby, at man har ansat Bengt Sæternes og udstyret ham med en toårig aftale.

Nordmanden kommer til Vestegnen fra en rolle som cheftræner på det norske U15- og U17-pigelandshold.

Derudover har han stået i spidsen for herreholdene Egersund og Sandnes Ulf, mens det også er blevet til en stilling som udviklingschef og sportslig leder for Vikings kvindehold.

Brøndby-direktør Ole Palmå glæder sig over tilgangen.

- Vi har ønsket at styrke udviklingen af vores dygtige og traditionsrige kvindehold og lægge på det gode arbejde, der er blevet gjort på kvindesiden henover de sidste mange år, og derfor ser vi denne ansættelse af Bengt Sæternes som et vigtigt skridt i den rigtige retning for Brøndby IF Women.

- For os har det været afgørende at hente en dygtig kapacitet og en stærk personlighed ind, som både kan bidrage til at udvikle holdet og vores setup på kvindesiden, men også gå ind fra dag ét og gøre en forskel. 

- Og der er vi overbeviste om, at Bengt kommer ind med de helt rette kompetencer og erfaring, og sammen med Kim André Pedersen kan vi nu sætte fuld fart på udviklingen af Brøndby IF Women og de individuelle spillere, og samtidig skabe en stærk kultur, fortæller han til klubbens hjemmeside.

Bengt Sæternes er tidligere professionel fodboldspiller og har blandt andet været forbi Bodø/Glimt, Club Brugge og OB.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Kvindeliga - 3. runde

FT

BIF

1 - 0

HBK

1 kommentar

Se kommentarer