2024-10-20 06:00:00

Vallys åbner op for tæt venskab: Fandt tidligt Suzuki

Nicolai Vallys sætter her ord på sit venskab med Yuito Suzuki, som har ført til, at japaneren er faldet hurtigt til i Brøndby.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 12. runde

FT

AGF

1 - 0

BIF

Det er ikke kun på banen, at Nicolai Vallys og Yuito Suzuki har fundet hinanden.

De to Brøndby-stjerner har også uden for banen fået skabt et tæt bånd.

Et hurtigt kig på både Vallys' og Suzukis sociale medier viser, at duoen bruger mange timer sammen, og det er der en god grund til.

- Vores forhold er godt. Vi har mange ting tilfælles, og vi kan godt lide at bruge tid sammen og hygge os. 

- Det er rigtig dejligt at bruge tid med ham. Vi har nogle fælles interesser, som vi dyrker. 

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Vallys åbner op for tæt venskab: Fandt tidligt Suzuki
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Vi går nogenlunde i det samme tøj, mens at vi også drikker kaffe. Så det er tit det, som vi bruger tid på. Det er hyggeligt.

Hvordan er det her venskab opstået?

- Vi er jo sammen hver dag til træning, og nogle gange fortsætter vi dagen sammen. Det startede meget tidligt, at vi fandt hinanden.

Har hjulpet Suzuki på plads
Det skete, da Nicolay Vallys forsøgte at hjælpe Yuito Suzuki ind i gruppen.

Siden fandt Brøndby-duoen så ud af, at de havde mere tilfælles, og det er nu endt ud i et tæt venskab.

Det har dog også medført, at Brøndbys japaner hurtigere er faldet på plads i forhold til spillet på banen.

- Han er selv en åben og glad dreng, som godt kan lide at være social. Jeg tror, at i starten var der noget sprogbarriere, da han lige skulle blive lidt bedre til engelsk. 

- Men i takt med at han er blevet det, synes jeg, at han er blevet åben, og der er rigtig mange, som hygger sig med ham.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Det er selvfølgelig noget af det, der skal til, for at han også kan præstere på banen. Så det er dejligt.

Senest har Vallys og Suzuki været ude og køre gokart med resten af truppen, og her havde Vallys en vigtig ting at pointere.

- Jeg tror, at der var mange, som blev overrasket. Jeg fik en andenplads, og det må I meget gerne skrive. Patrick Pentz vandt, men det var tæt, griner Nicolai Vallys.

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 12. runde

FT

AGF

1 - 0

BIF

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten