





Mileta Rajovic tænkte hurtigt i forbindelse med Brøndbys 3-1-mål mod FC Midtjylland søndag eftermiddag.
Lejesvenden sendte med et hurtigt og langt indkast Yuito Suzuki i dybden, hvorfra japaneren takkede for tilliden ved at få netmaskerne til at blafre.
Efter kampen var Brøndby-træner Jesper Sørensen imponeret over Rajovic, som, han ikke vidste, kunne kaste så langt.
- Der var en omstilling, der blev brudt, og så fik vi et indkast. Vi tog det hurtigt, og det lignede, at Yuito og Mileta lige fik øjenkontakt. Jeg vidste slet ikke, Mileta kunne kaste så langt.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Mileta skynder sig jo ud for at tage bolden og kaste den langt ned. Det var lidt en anderledes måde, fordi det var midt på banen. Men kan man sætte tingene hurtigt i gang og se det ske før modstanderen, så er det jo det, man skal.
- Selvfølgelig var der noget uopmærksomhed involveret, og hvis jeg var FCM, ville jeg nok tænke, at det var lidt uopmærksomt. Men det var i hvert fald hurtigt opfattet af os, siger Jesper Sørensen.
Den 51-årige træner satte også ord på Rajovic' kontraktsituation i Brøndby.

Brøndby IF
3F Superliga











