I dag udgør Patrick Pentz, Thomas Mikkelsen og Jonathan Ægidius Brøndbys målmandsteam, men i næste sæson kan det se helt anderledes ud.
Pentz er lejet i Leverkusen frem til sommer, hvor 40-årige Thomas Mikkelsen også har kontraktudløb.
21-årige Ægidius står noteret for i alt fire førsteholdskampe – tre for HIK og en enkelt før Lyngby.
Fodbolddirektør Carsten V. Jensen lægger i fanpodcasten BrøndbyLyd ikke skjul på, at Brøndby kiggede efter målmænd i januar for at være proaktive.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er en kabale, vi skal lægge, og vi havde gerne set, at vi havde fået taget hul på den, så vi har egentlig også været i markedet for at se, om vi kunne lande første-, anden- eller tredjekeeper – den første byggesten i et nyt team.
- Men det er vi altså ikke kommet videre med. Vi har været på forskellige ting, men er ikke kommet til skud for alvor, siger CV.
Brøndby-bossen har talt med Pentz’ agent om, at det godt kunne være en mulighed at skifte til Brøndby på en permanent kontrakt, men man har endnu ikke snakket pris med Leverkusen.
27-årige Pentz står til at have kontrakt til 2025 hos Bundesligaens førerhold.

Brøndby IF








