2024-11-05 09:58:54

Brøndby-boss ikke i tvivl: Birk har cheftræner-potentiale

Frederik Birk vikarierede for nylig i to kampe for Jesper Sørensen, der ser et stort lys i Brøndby-assistenten.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 15. runde

FT

BIF

1 - 1

FCN

Da Jesper Sørensen for nylig afsonede karantæne, var det assistenttræner Frederik Birk, der styrede tøjlerne under kampene. 

Her blev det først til 0-0 mod FC København i Superligaen og siden en 1-0-sejr over FC Midtjylland i Pokalen. 

Jesper Sørensen fortæller, at han har været meget tilfreds med sin vikar. 

- Han har gjort det rigtigt godt. Ligesom det er et holdspil inde på banen, er det også et holdspil uden for banen. Ellers var der jo ingen grund til, at vi var så mange i staben omkring holdet.

- Jeg synes, Frederik er trådt ind og har gjort det rigtigt godt – også sammen med resten af staben, som har bakket op og har hjulpet. Det er sådan, det fungerer. Nu er det oftest mig, der står her(og snakker med pressen, red). Men vi er jo et helt team, som arbejder sammen hver dag.

- Vi stoler på hinanden, og jeg var slet ikke i tvivl om, at Frederik han ville løfte opgaven i den periode, hvor jeg var ude.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Brøndby-boss ikke i tvivl: Birk har cheftræner-potentiale
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

- Gemmer der sig en fremtidig cheftræner i ham?

- Det gør der da. Han er en rigtig dygtig og talentfuld træner i mine øjne. Ellers var han slet ikke inde i billedet, siger Brøndby-bossen med et smil og fortsætter:

- Han er et stort trænertalent i mine øjne.

Det er ikke kun Jesper Sørensen, der har været tilfreds med Frederik Birks indsats som midlertidig cheftræner. 

Det samme var Mathias Kvistgaarden. 

- Det var dejlig at have Jesper tilbage mod FCM. Han har da manglet ude på sidelinjen. Ingen tvivl om det. Frederik Birk har været fantastisk og har taget flot over, men når man har begge to, har man det hele. Så det var rigtig godt at have Jesper tilbage, fortæller angriberen. 

35-årige Frederik Birk har været tilknyttet førsteholdet i Brøndby siden september 2021. 

Han har tidligere været U19-træner i Brøndby, mens han også har været en del at førsteholdsstaben i både Vejle og FC Nordsjælland.

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 15. runde

FT

BIF

1 - 1

FCN

Annonce
Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer