Premier League-klubben Brighton er i øjeblikket hårdt ramt af skader, og onsdag har manager Roberto De Zerbi givet klubbens fans flere dårlige nyheder på den front.
Kaoru Mitoma må nemlig side ude i en rum tid, lyder det på et pressemøde. Kantspilleren er blevet ramt af en ankelskade.
- Vi har mere eller mindre 10 skadede spillere til kampen i morgen (torsdag, red.). Måske otte, men to af dem kan i hvert fald ikke starte.
- Vi må undvære Kaoru i omkring fire til seks uger, udtalte De Zerbi ifølge The Athletic.
Artiklen fortsætter efter billedet

Også den tidligere FC Nordsjælland-spiller Simon Adingra er ny mand på skadeslisten.
- Jeg ved ikke, om han bliver klar til de afrikanske mesterskaber. Han skal bruge fire til fem uger. Det er en muskelskade i baglåret, udtalte De Zerbi.
Brighton får torsdag aften besøg af Tottenham i Premier League. Der er kampstart klokken 20.30.

Brighton
Premier League











