Pep Guardiola ventes snart at forlænge sin kontrakt med et år i Manchester City.
Og det er ifølge Brighton-manager Fabian Hurzeler godt nyt for hele Premier League.
- Det er det bedste, der kan ske for Premier League, fordi han i sidste ende er en af de bedste trænere i verden. Med sine idéer bringer han altid noget nyt til fodboldscenen, og det er altid en udfordring at konkurrere mod ham.
- Han tilpasser sig altid hurtigt, har altid nye idéer, og han kan altid finde en måde at vinde kampen på.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg er meget glad for, at han forhåbentlig forlænger sin kontrakt, fordi vi kan lære af ham, og det at konkurrere med ham er en stor, stor oplevelse, fortæller Hurzeler på et pressemøde ifølge BBC.
Pep Guardiola har været i City siden 2016, og han har vundet alt, der er at vinde i klubben.
Det inkluderer blandt andet seks Premier League-titler og en Champions League-triumf.

Brighton
Premier League









