Siden oktober 2023 har Daniel Obbekjær været på klubjagt efter kontrakten udløb i færøske 07 Vestur.
Og nu er fremtiden kommet på plads.
Islandske Breidablik skriver på sin hjemmeside, at de har tilknyttet den danske forsvarsspiller på en kontrakt, der løber året ud.
21-årige Obbekjær har sikret sig kontrakten, efter han i en lille måned har trænet med hos klubben.
Daniel Obbekjær har en fortid hos OB, hvor han blandt andet spillede syv Superliga-kampe. Han forlod det fynske i sommeren 2022 og rykkede til 07 Vestur, der spiller i den bedste færøske række. Det sidste år var han anfører i klubben.
Efter kontrakten udløb i 07 Vestur snakkede Bold med Daniel Obbekjær.
- Jeg har haft en god personlig sæson, og jeg kom blandt andet på årets hold, og det vidner om, at jeg har præsteret på et vist niveau, og jeg føler, at det er den rigtige timing i forhold til at tage det næste skridt, lød det blandt andet.
Du kan læse mere om Daniel Obbekjær her.

Breidablik
Besta Deildin










