Neto har været fast bestanddel på Bournemouth-mandskabet siden skiftet sidste sommer.
Den nu 34-årige keeper er siden da også blevet anfører for klubben, som nu er at finde på Premier Leagues 12.-plads.
Det er også blevet til hele 19 ud af 24 mulige point på det seneste for Bournemouth, som har fundet formen under Andoni Iraola.
I et interview med klubben selv åbner Neto nu op for den svære periode, han havde ved slutningen af sidste sæson.
Her fik på dagen for den sidste spillerunde at vide, at hans mor var gået bort. En melding, der tog hårdt på målmanden.
- Min mor gav mig alt, og det bliver svært for mig, for det er den første jul uden hende.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det ramte mig hårdt, og det vil fortsætte med at påvirke mig. Det vil påvirke mig resten af livet, fordi det er en stor ting for enhver person at miste sin mor.
- Alle i klubben var meget vigtige for mig, da de forstod den følelse, jeg havde i øjeblikket.
- Efter en måned eller to følte jeg mig helt mærkelig tilpas. Jeg prøvede at gøre noget normalt, men jeg var ikke i stand til det.
- Men som tiden går, begynder man at forstå det, selvom det er meget svært. Jeg bliver nødt til at arbejde videre og forsøge at bevæge mig fremad.
Med denne oplevelse i baggagen minder Neto også folk om, at fodboldspillere også blot er mennesker.
- Det er svært, når man er 34 år gammel og forstår situationen anderledes. Vi er normale mennesker, og der sker ting i vores liv, som der gør for alle andre.
- Jeg forstår, at fodbold er et stort show, og for mange er vores liv en drøm. Vi har et liv, en drøm og alt det, mange drømmer om.
Neto har blot misset tre af Bournemouths kampe i denne sæson. Det er i alt blevet til 42 Premier League-kampe siden skiftet sidste sommer.

Bournemouth
Premier League










