2024-07-08 11:37:47

Bournemouth giver offensiv profil fem år mere

Bournemouth har forlænget kontrakten med offensivspilleren Antoine Semenyo, så den nu løber helt til 2029. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

WRE

1 - 1

BOU

Det har ikke vrimlet med nyheder hos Bournemouth siden transfervinduet åbnede. 

Nu melder Premier League-klubben dog på deres hjemmeside, at man har forlænget kontrakten med Antoine Semenyo. 

Aftalen glæder klubbens CEO, Neill Blake, der har været tilfreds med offensivspilleren, siden han kom til fra Bristol City i januar sidste år. 

- Det var vigtigt for os at blive enige om en ny, lang kontrakt, fordi vi gerne vil anerkende hans bidrag som en nøglespiller på vores hold, og vi er begejstrede over at se dette fortsætte de næste år, siger Blake til klubbens hjemmeside. 

Indtil nu har Semenyo spillet 47 kampe for Bournemouth. 

33 af disse kom i den seneste Premier League-sæson, hvor han scorede otte mål og leverede to assists. 

Den 24-årige ghaneser åbner den nye sæson med resten af Bournemouth-mandskabet, når de gæster Nottingham Forest den 17. august.

Semenyos kontrakt løber nu til sommeren 2029.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

WRE

1 - 1

BOU

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten