Bournemouth købte for halvandet år siden Illia Zabarnyi.
Den ukrainske stopper udviklede sig lynhurtigt til at være en vigtig mand for Premier League-klubben, som nu har belønnet ham med en ny aftale.
Illia Zabarnyi har underskrevet en aftale, som binder ham til Bournemouth frem til sommeren 2029.
Den 21-årige ukrainer var fast mand i forsvaret i sidste sæson.
Artiklen fortsætter efter billedet

Han missede kun en Premier League-kamp i en historisk sæson for Bournemouth, som fik 48 point. Det er deres højeste pointantal nogensinde.
Illia Zabarnyi er også en fast del af det ukrainske landshold.
Forsvarsprofilen fik fuld tid ved EM, hvor Ukraine røg ud efter gruppespillet.

Bournemouth
EM








