





Onsdag aften viste Jens Petter Hauge sig frem fra sin bedste side.
Den norske kantspiller lavede to mål, mens han også var manden med oplægget til Bodø/Glimts tredje mål, der blev sat ind af Kasper Høgh i de norske mestre 3-2-sejr over Porto.
Jens Petter Hauge er lejet i Eintracht Frankfurt året ud, men en permanent aftale med Bodø/Glimt kan sagtens komme på tale.
- Det er dette niveau, jeg burde være på. Det er nok en af mine bedste kampe. Det er blandt andet derfor, jeg kom tilbage. At finde niveauet og vise, at jeg stadig har noget at gøre på et højt europæisk niveau.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er ikke en nyhed, at Glimt har en købsoption, så hvis tingene lykkes, og jeg og klubben har lyst, så er det absolut muligt, jeg bliver.
- Indtil nu har der ikke været diskussioner om det. Vi tager det, som det kommer, og der er stadig mange kampe tilbage. Så tror jeg, at vi i november-december tager gode samtaler og finder ud af, hvad der er bedst for mig, siger Hauge til TV2 Norge.
Den 24-årige kantspiller har kontrakt med Frankfurt frem til juni 2026.

Bodø/Glimt
Europa League










