



Bayern München blev godt nok vippet af tronen i Harry Kanes første sæson i det tyske, men man kan ikke beskylde englænderen for ikke at have sat et aftryk.
Kane har scoret mål på samlebånd for Bayern, og i fredagens 3-0-sejr over Jess Thorups Augsburg nettede han alle tre gange.
Således kom Kane op på 50 Bundesliga-mål, og den bedrift klarede han på blot 43 optrædener.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det er syv kampe færre end den hidtidige rekordholder Erling Haaland, der i 2021 nåede 50 Bundesliga-mål i 50 ligakampe for Dortmund.
Spørgsmålet er så, om Harry Kanes trofæ-kompleks bliver brudt i denne sæson.
Foreløbig ser det rigtig godt ud, da Bayern har 29 point for 11 kampe og fører Bundesligaen i ganske suveræn stil.
50 - After his three goals tonight against FC Augsburg, Bayern Munich's Harry Kane has now scored 50 Bundesliga goals in 43 games - a new competition's record, no other player needed so few games to reach this milestone. Race. pic.twitter.com/U0xVDJqXz7
— OptaFranz (@OptaFranz) November 22, 2024

Bayern München
Bundesliga








