Bundesliga -Medie: Zidane bliver ikke Bayern-træner
Foto: Susana Vera/Reuters/Ritzau Scanpix
2024-03-29 19:45:00
Foto: Susana Vera/Reuters/Ritzau Scanpix

Medie: Zidane bliver ikke Bayern-træner

Ifølge Sky Sports Germany bliver det ikke Zinedine Zidane, der tager over efter Thomas Tuchel i Bayern München.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Bundesliga - 27. runde

FT

BMU

0 - 2

DOR

Fredag morgen kunne tyske Bild berette, at Zinedine Zidane - med Franck Ribery under sin vinge - var i spil til at blive ny cheftræner i Bayern München, når samarbejdet med Thomas Tuchel slutter til sommer.

Den melding går Sky Sports Germany nu kontra på. 

Ifølge deres oplysninger er Zinedine Zidane og Franck Ribery nemlig ikke i spil til jobbet.

I stedet har ledelsen i storklubben rettet blikket mod den engelske sydkyst, hvor italienske Roberto De Zerbi virker klar til at tage det næste skridt i sin trænerkarriere.

De Zerbi formåede at opnå en flot sjetteplads med Brighton i sidste sæson, og selvom præstationer og resultater ikke har kunnet leve op til det i år, er hans navn stadig brandvarmt i flere store europæiske klubber - blandt andet Liverpool og Barcelona.

Spøjst nok kan Sky Sports Germany også fortælle, at Julian Nagelsmann er blandt de tilbageværende kandidater til Bayern-jobbet.

Nagelsmann, der i øjeblikket er tysk landstræner, blev afskediget af Bayerns ledelse tilbage i marts sidste år, hvorefter Thomas Tuchel tog over.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Bundesliga - 27. runde

FT

BMU

0 - 2

DOR

Annonce
Annonce

8 kommentarer

Se kommentarer