- Jeg har aldrig sagt, jeg vil væk!
Sådan lyder budskabet fra Bayerns offensive profil Serge Gnabry i et interview med Süddeutsche Zeitung.
Den 29-årige tysker svarer på rygter, der har sendt ham videre fra Bayern, som skal slanke truppen før transfervinduet lukker.
Spekulationerne om Gnabrys fremtid kommer blandt andet i kølvandet på en skadesplaget sæson, som betød, at han ikke var valgbar i 19 kampe.
- Det er vildt, hvordan folk spekulerer, indleder Gnabry og fortsætter:
- Jeg har stadig en gældende kontrakt og spiller fodbold på højeste niveau. Jeg vil tilbage i form og præstere på højeste niveau, som folk forventer af mig.
- Jeg har stadig to år tilbage på min kontrakt, og der er ingen travlhed for mig.
Serge Gnabry har været i Bayern siden 2018.


Bayern München
Bundesliga









