Der blev skrevet om det tidligere onsdag, og nu er den god nok.
Bayern München forlænger med angrebstalentet Mathys Tel.
Den 18-årige franskmand har skrevet under på en aftale, der løber til 2029.
Det oplyser den tyske storklub på sin hjemmeside, og det skaber stor glæde hos den unge spiller.
- Den her kontraktforlængelse betyder meget for mig. Jeg har lært meget i Bayern både på og uden for banen.
- München er blevet et hjem for mig og min familie, og fansene er vigtige for mig. Jeg ville ikke kunne blive den spiller, jeg er i dag, uden dem, siger Mathys Tel blandt andet i meddelelsen.
Mathys Tel havde kontraktudløb i sommeren 2027.
Trods hans unge alder har franskmanden allerede scoret 13 mål og lavet fire oplæg i 59 kampe for det tyske hold.
Tidligere har Tel også noteret sig for 10 kampe for Rennes, som han spillede for før skiftet til Bayern.
Franskmanden kan også skrive fire U21-landskampe på sit CV.


Bayern München
Bundesliga










