Joao Palhinha var udtaget til Portugals landshold i denne termin, men han kom aldrig i aktion.
Bayern-portugiseren pådrog sig en muskelskade i højre lår under en træning med Cristiano Ronaldo og resten af mandskabet. Derfor var han hverken med under kampene mod først Polen og siden Kroatien.
Nu skriver Bayern, at det også kommer til at koste ham lidt tid på sidelinjen på klubplan.
Artiklen fortsætter efter billedet

Klubbens lægestab har undersøgt Palhinha, og vurderingen lyder, at han skal sidde ude 'de kommende uger'.
29-årige Palhinha skiftede til de tyske rekordmestre i sommer. Det er kun blevet til 347 minutters spilletid siden.
Han har tidligere tørnet ud for Sporting CP, Fulham og Braga.

Bayern München
Bundesliga








