




Barcelona havde lørdag aften kurs med tre sikre point, men kort før tid faldt det sammen.
Først blev Marc Casado udvist, og kort efter udlignede Celta Vigo på to hurtige scoringer.
Efter kampen var der stor skuffelse at spore i Barcelona-lejren, og det gjaldt også hos Jules Koundé, som var klar til at påtage sig sin del af ansvaret ved det første mål til Celta Vigo.
- Jeg skal være den første til at sige, at jeg ikke spillede en god kamp.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg manglede koncentration, og det koster dyrt, når det fører til en stor fejl. Jeg må acceptere, at jeg satte os i en svær situation.
- Kampen endte uafgjort, og det var delvist på grund af mig, udtalte backen ifølge Mundo Deportivo.
Barcelona topper La Liga med fem point ned til Atletico Madrid på andenpladsen. Der er syv point ned til Real Madrid, men ærkerivalerne har to kampe i hånden.

Barcelona
La Liga










