Som blot 20-årig drog Oriol Romeu væk fra Barcelona, da han skiftede til Chelsea.
12 år senere endte han sidste sommer tilbage i den catalonske hovedstad, da Sergio Busquets flyttede til Miami.
Stille og roligt havde Oriol Romeu gennem mindre klubber bygget sig op som en stærk defensiv midtbanespiller, men den første netop overståede sæson i Barcelona har ikke været nem for ham.
Efter at have startet på banen i begyndelsen af sæsonen blev Romeu henvist til bænken i slutningen af september, og her har spanieren nærmest indledt alle kampe lige siden.
I et interview åbner han nu op om, hvordan presset om at skulle efterfølge et ikon som Busquets har påvirket ham, og hvordan nederlag har holdt ham vågen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det fysiske aspekt har ikke været det, jeg gerne ville have, og det mentale heller ikke, for jeg har ikke præsteret, som jeg forventede på individuelt plan.
- Jeg er en, der kræver meget af mig selv, og det kan også have påvirket min præstation negativt. Hvis jeg tabte en kamp, kunne jeg ikke sove. Jeg har nok været lidt fanget i at overtænke ting, siger Barcelona-spilleren ifølge mediet Relevo.
32-årige Oriol Romeu har kontrakt med Barcelona til sommeren 2026, men allerede i vinter var der interesse fra andre klubber.
Læs mere om det herunder.

Barcelona
La Liga







