Det var en følelsesladet dag for mange fans og fodboldfolk verden over, da 40-årige Andrés Iniesta tirsdag annoncerede, at han trækker sig tilbage fra professionel fodbold.
Men den tidligere Barcelona-midtbanespiller har allerede nu en klar ide om, hvad fremtiden skal byde på.
- Jeg er allerede startet på trænerkurset, sagde han på tirsdagens pressemøde ifølge BeIn Sports.
Den tidligere spanske verdensmester, der står noteret for 131 landskampe, er ved at klargøre sig selv til fremtiden.
- Jeg vil forberede mig til den næste del af min karriere, forklarede han.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Dem, der kender mig, ved, at jeg er ret stædig, når det handler om at gøre et godt arbejde. Når det ikke er på banen, så bliver det et andet sted
Midtbanespilleren nævnte på samme pressemøde, at han gerne vil tilbage til Barcelona. Det kan du læse mere om her.
Iniestas tidligere midtbanekollega Xavi Hernández gik også trænervejen, da han stoppede spillerkarrieren.
Han stod i spidsen for FC Barcelona som cheftræner i 143 kampe, før han stoppede i sommer.

Barcelona
La Liga











