2024-10-14 13:05:00

Godt nyt for Barca: Gavi meldes klar efter et års pause

Gavi ser ud til at være kampklar efter næsten et års pause og kan komme i spil søndag, når Barcelona tager imod Sevilla. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

La Liga - 10. runde

FT

BAR

5 - 1

SEV

For knap 11 måneder siden udgik Gavi med en alvorlig skade efter en halv time af Spaniens EM-kvalifikationskamp mod Georgien.

Meldingen lød dengang på, at Gavi måtte forberede sig på en længerevarende pause med en korsbåndsskade i højre knæ.

Men efter snart et års pause er der gode nyheder.

Ifølge det spanske medie Cadena SER er Gavi nu meldt kampklar og kan indgå i Hansi Flicks planer, når Barcelona på søndag hjemme tager imod Sevilla.

Det skabte glæde i Barcelona, da det 20-årige midtbanetalent vendte retur til træning for godt en måned siden.

Artiklen fortsætter efter billedet

La Liga -Godt nyt for Barca: Gavi meldes klar efter et års pause
Foto: Albert Gea/Reuters/Ritzau Scanpix

Den catalanske klub har dog været påpasselige med at bringe Gavi i kamp. 

Gavis tilbagekomst er tiltrængt, da Barcelona for tiden er hårdt ramt på midtbanen med skader til både Fermin Lopez og Dani Olmo. 

Det begynder nu at lysne på skadesfronten på Barcelonas midtbane, hvor Frenkie de Jong gjorde comeback før landsholdspausen i 3-0-sejren over Alaves. 

Kigger man på Barcelonas kampprogram, er timingen god, da der efter søndagens opgør mod Sevilla venter en hård uge med kampe mod både Bayern München og ærkerivalerne Real Madrid.

Artiklen fortsætter efter indholdet

La Liga - 10. runde

FT

BAR

5 - 1

SEV

8 kommentarer

Se kommentarer