Pep Guardiola kreerede et vildt hold i FC Barcelona, da han overtog cheftrænerrollen i 2008.
Herefter tog det fart, hvor det ene trofæ efter det andet blev vundet, inden han stoppede i sommeren 2012, og siden tog videre til Bayern München og naturligvis Manchester City.
I Barcelona går snakken på, at Guardiola revolutionerede klubben efter sin ankomst, men det er klubbens nuværende sportsdirektør, Deco, ikke enig i.
- Der er blevet talt meget om, at det var en stor revolution i Barcelona, da han (Pep Guardiola, red.) kom til klubben, hvilket er en stor løgn.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Ronaldinho og jeg forlod klubben, men han havde Xavi, Iniesta og Busquets, der var blevet hevet op i førsteholdstruppen. En Yaya Toure, der var den bedste spiller i Afrika, selvfølgelig Messi og en Samuel Eto'o, siger Deco i et interview til La Vanguardia ifølge AS.
Selv om Deco afviser fortællingen, så hylder portugiseren den nuværende Manchester City-manager for det, han opnåede i Barcelona.
- Guardiola var intelligent, og da han kom, fik han noget disciplin ind på holdet, og han byggede det bedste hold, jeg nogensinde har set i mit liv.
Til sommer vil det så være Deco, der skal stå med ansvaret for at finde klubbens nye cheftræner, da Xavi har meldt, at han stopper efter sæsonen.

Barcelona
La Liga









